skip to Main Content
Livets 3 Regler

Livets 3 regler

Når du har indsigt i de 3 livsregler, kan du træffe beslutninger, der meget præcist bringer dig FREM til det, du ønsker dig i livet. I stedet for at handle på en måde, som bringer dig i modsat retning af det, du drømmer om.

Du er et match til det i din ydre verden, som din indre verden tillader. Hver af os har en “brille”, som vi ser os selv og verden igennem. Dine “briller” afgør, du oplever, og hvordan du oplever det. Afhængig af styrkerne i dine “briller”, kan du fint se noget, mens andet enten står uklart eller er noget, du slet ikke kan se. Det, der står uklart, eller som du ikke kan se, kan du ikke opleve – og derfor er det ikke i dit liv.

”Brillerne” er dine grundlæggende overbevisninger, der oftest er ubevidste. Så hvis der er et område af dit liv, der ikke er, som du ønsker – altså hvor du ikke ser det, du gerne vil se – må du bevidstgøre dig om din psykologiske blokering og opløse den.

Det der sker i dit liv, er altid det bedste, der kunne ske. Også det, du ikke umiddelbart synes om. Der sker nemlig hele tiden lige netop det, der giver dig optimal mulighed for at åbne dine øjne og dit sind endnu mere for, hvordan du kommer tættere på at stortrives og opleve flow. Du finder gaven i situationen ved at gøre dig umage for at besvare spørgsmålet: ”Hvad kan jeg lære her?”.

Du er altid fuldkommen elsk-værdig. Dvs. at du altid er værdig til at være elsket af både dig selv og af andre. Det betyder ikke, at du som menneske er perfekt. Men dine fejltagelser ændrer aldrig på din sande værdi. Når du husker på det, er det meget lettere at lære af dine fejl og derefter lægge dem bag dig.

Rigtigt god fornøjelse med at blive (endnu) bedre til at arbejde MED livsreglerne fremfor at modarbejde dem.

De bedste hilsener

Hvis du vil have min hjælp til at være den bedste udgave af dig – både i dit privatliv og din karriere – så er du meget velkommen til at ringe eller skrive.

lene@mindtrainer.dk
5188 6812

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *