skip to Main Content
Er Du Den Bedste Udgave Af Dig I Dit Parforhold? 8 Tjekpunkter

Er du den bedste udgave af dig i dit parforhold? 8 tjekpunkter

Hvis du vil være den bedste udgave af dig – og høste frugterne af det på alle områder af livet – så er det at være den bedste udgave af dig i dit parforhold vigtigt!

For når du oprigtigt er den bedste udgave af lige netop dig, kan du ikke andet end at have et parforhold, som du trives super godt i, og som der er flow i. Din indre verden – altså dine grundlæggende overbevisninger om dig selv, din omverden og om fremtiden – kan nemlig ikke andet end at afspejles i dine omgivelser inklusiv dit parforhold, der formes af de beslutninger, du tager og den måde, du agerer på.

Så er du den bedste udgave af DIG i parforholdet?

Her er 8 tjekpunkter

Hvad sidder lige i skabet, og hvor kan du gøre dig selv godt ved at øve dig?

  1. Du kender dit eget værd, du kender dine grænser, og du ved, hvor du gerne vil gå på kompromis, og hvor du ikke vil gå på kompromis. Du kan stå ved det både i ord og handling.
  2. Du ved, at hvordan din kæreste er, netop ér sådan han eller hun grundlæggende er, så du prøver ikke på at lave vedkommende om. Med andre ord HAR du stillet dig selv spørgsmålet ”Vil jeg have ham/hende, som han/hun er?” – og har svaret ja. Hvis tanken om at lave vedkommende om frister, husker du dig selv på, at det ikke er din opgave at lave om på et andet menneske – kun at vælge, om du vil være i et parforhold med vedkommende eller ej.
  3. Du føler dig grundlæggende elsket og respekteret af din kæreste – og du elsker og respekterer ham/hende.
  4. Du er ærlig, autentisk og respektfuld både i ord og handling. Det indebærer, at du formår at give udtryk for, hvordan du har det, og hvad du har brug for, når du vurderer, det er relevant. Det indebærer også, at du i al kommunikation bliver på din egen banehalvdel; ”Som jeg ser det…”, ”Efter min mening…”, ”Jeg elsker, når du…”, ”Jeg bryder mig ikke om at…”, ”Jeg har lyst til…”, ”Hvordan kan jeg hjælpe dig?”, ”Når du gør sådan og sådan, så føler jeg sådan og sådan…”.
  5. Du er sammen med din kæreste, fordi det er en sund berigelse af dit liv. Altså ved du, at baggrunden for at være i dit parforhold ikke er at løse et problem, som fx at du har brug for din partner økonomisk, eller at du tror, at dine omgivelser vil synes, du er mindre værd uden din partner.
  6. Du vil både dig selv og din kæreste det allerbedste.
  7. Når du oplever udfordringer i dit parforhold, har du først fokus på din banehalvdel og spørger dig selv: ”Hvad skal JEG lære af denne situation? Hvad er det, JEG skal have øjnene op for?”.
  8. Du er tålmodig med både dig selv og din kæreste – uden at være langmodig.
De bedste hilsener

Hvis du vil have min hjælp til at være den bedste udgave af dig – både i dit privatliv og din karriere – så er du meget velkommen til at ringe eller skrive.

lene@mindtrainer.dk
5188 6812

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *